klettWood: portræt
klettWood duoen, der består af klarinettisten Anna Klett og pianisten Deborah Wood, blev dannet i 1998. Debutkoncerten fandt sted i Rundetårn i København, på programmet var værker af Poul Ruders, Alban Berg, Igor Stravinsky, Arnold Schönberg, Matthias Ronnefeld & Karl Aage Rasmussen, og det usædvanligt store publikum var tydeligt opløftet over begivenheden.
Tonen var slået an. En ny duo med spidskompetence i moderne intim kammermusik var født. klettWood beviser at den moderne musik ikke er kedelig og indforstået, her bliver musiceret og kommunikeret med blod, sved og tårer.
KLARINET OG KLAVER
Det var den romantiske komponist Johannes Brahms der for alvor stod fadder til denne kammermusikbesætning, klarinet og klaver. Det gjorde han ved at komponere to vaskeægte mesterværker, hans to sene klarinetsonater (op.120 nr.1 & 2). Alban Berg fulgte op med kompositionen Vier Stücke (op.5), en fortættet og hyperekspressiv komposition der på flere måder kom til at vise vejen for de mange komponister, der efterfølgende op til vor tid har kastet sig over denne duokonstellation. Klarinetten og klaveret står rigtig godt til hinanden, de to instrumenter har tilsammen uanede dynamiske og klangmæssige muligheder. Klarinetten er måske det instrument der kommer tættest på den menneskelige stemme i udtryksrigdom, og instrumentet er et af de få der kan matche klaverets til tider meget kraftfulde lydniveau.
ANNA KLETT OG DEBORAH WOOD
Begge musikere havde hver især etableret sig solidt indenfor den ny musik før de i 1998 fandt sammen i klettWood.
Anna Klett, født 1967 på Færøerne, er fast medlem af af ATHELAS Sinfonietta Copenhagen, af FIGURA ensemblet, af Boreas blæserkvintetten og af det færøske kammerensemble Aldubaran. Desuden er hun det musikalske omdrejningspunkt i mooseMATRIX, en platform for den ny kunstmusik. Hun debuterede fra solistklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 1994.
Deborah Wood, født 1953 i Michigan (USA), flyttede i 1975 til Paris. Igennem tyve års ophold i denne metropol specialiserede hun sig i den ny musik, både som pianist og som teoretiker. Hun har samarbejdet tæt med et stort antal komponister i mange sammenhænge og har derigennem opbygget en uvurderlig musikalsk referenceramme. Af særlig betydning for Wood var mødet med Max Deutsch, ven og elev af Arnold Schönberg; komponist og en stor dirigent og musiker. Igennem Deutsch fik hun en grundig indføring i Den Anden Wienerskole, en musikstil der ligger Woods hjerte meget nær. I 1995 flyttede Deborah Wood til København.
GNIST OG FORM
I intim kammermusik som den klettWood spiller, er det meget vigtigt at musikerne supplerer hinanden, at de i en eller anden grad er hinandens modsætninger. På den måde opstår de gnister, der får musikken ud af partituret og udover scenekanten. Det, at Anna Klett og Deborah Wood både har meget tilfælles, og samtidig har hver deres vinkler på musikken, skaber et veritabelt fyrværkeri!
Anna er en meget fysisk og udadvendt performer, der sprudler af spillelyst og energi. At se Anna spille klarinet er ligesom at se på en danser. Musikken understøttes i forbløffende grad af hendes kropssprog, hun former musikkens gestik uovertruffent. Hun har en sjælden evne til at skabe ægte musik ud af selv de mest abstrakte og komplicerede kompositioner.
Deborah er mere analytisk og meget klar og skarp. Hendes store force er det percussive og de skarpt optrukne rytmer, samt hendes evne til at se de store linjer i værkerne og derigennem forme dem med en høj grad af musikalsk logik. Hun mestrer blandt andet den klare, usentimentale sound, som er nødvendig i den ny musik. Hun formår at give det store instrument fysisk modspil – udover klarhed er der også både saft og kraft i Deborahs klaverspil.
KOMPONISTERNES MUSIKERE
At klettWood i høj grad er et "komponisternes ensemble" (hvilket absolut ikke udelukker at det også er publikums, tværtimod) illustrerer de to danske komponister Poul Ruders og Mogens Christensens kommentarer efter at deres respektive værker var blevet opført af duoen.
Poul Ruders:
"Efter at have hørt Anna Klett og Deborah Wood spille mit alt andet end lette stykke for klarinet og klaver "Throne", kunne jeg læne mig tilbage og sige til mig selv: "Jamen, det stykke er jo i de bedste hænder!". Anna Kletts virtuose smidighed og Deborah Woods indlevede akkompagnement gik i ét med stykkets indadvendte karakter. Det er dog karakteristisk for klettWood, at de to musikere kan omstille sig lynhurtigt og give los i hurtige og kraftfulde stykker. Der er alt mulig grund til at holde et vågent øje med klettWood".
Mogens Christensen:
"Hver for sig spiller de som engle, tilsammen som hele himmelhvælvets engleskarer. Her er der ingen tekniske hindringer, men nerve og verve, lyrik og drama samt ikke mindst så overstrømmende en musikalitet, at man ganske glemmer at det er ny musik, man hører... Den danske kammermusikscene blev meget rigere, da klettWood blev til".
(tekst: Jens Hørsving, januar 2003)
Tonen var slået an. En ny duo med spidskompetence i moderne intim kammermusik var født. klettWood beviser at den moderne musik ikke er kedelig og indforstået, her bliver musiceret og kommunikeret med blod, sved og tårer.
KLARINET OG KLAVER
Det var den romantiske komponist Johannes Brahms der for alvor stod fadder til denne kammermusikbesætning, klarinet og klaver. Det gjorde han ved at komponere to vaskeægte mesterværker, hans to sene klarinetsonater (op.120 nr.1 & 2). Alban Berg fulgte op med kompositionen Vier Stücke (op.5), en fortættet og hyperekspressiv komposition der på flere måder kom til at vise vejen for de mange komponister, der efterfølgende op til vor tid har kastet sig over denne duokonstellation. Klarinetten og klaveret står rigtig godt til hinanden, de to instrumenter har tilsammen uanede dynamiske og klangmæssige muligheder. Klarinetten er måske det instrument der kommer tættest på den menneskelige stemme i udtryksrigdom, og instrumentet er et af de få der kan matche klaverets til tider meget kraftfulde lydniveau.
ANNA KLETT OG DEBORAH WOOD
Begge musikere havde hver især etableret sig solidt indenfor den ny musik før de i 1998 fandt sammen i klettWood.
Anna Klett, født 1967 på Færøerne, er fast medlem af af ATHELAS Sinfonietta Copenhagen, af FIGURA ensemblet, af Boreas blæserkvintetten og af det færøske kammerensemble Aldubaran. Desuden er hun det musikalske omdrejningspunkt i mooseMATRIX, en platform for den ny kunstmusik. Hun debuterede fra solistklassen på Det kgl. Danske Musikkonservatorium i 1994.
Deborah Wood, født 1953 i Michigan (USA), flyttede i 1975 til Paris. Igennem tyve års ophold i denne metropol specialiserede hun sig i den ny musik, både som pianist og som teoretiker. Hun har samarbejdet tæt med et stort antal komponister i mange sammenhænge og har derigennem opbygget en uvurderlig musikalsk referenceramme. Af særlig betydning for Wood var mødet med Max Deutsch, ven og elev af Arnold Schönberg; komponist og en stor dirigent og musiker. Igennem Deutsch fik hun en grundig indføring i Den Anden Wienerskole, en musikstil der ligger Woods hjerte meget nær. I 1995 flyttede Deborah Wood til København.
GNIST OG FORM
I intim kammermusik som den klettWood spiller, er det meget vigtigt at musikerne supplerer hinanden, at de i en eller anden grad er hinandens modsætninger. På den måde opstår de gnister, der får musikken ud af partituret og udover scenekanten. Det, at Anna Klett og Deborah Wood både har meget tilfælles, og samtidig har hver deres vinkler på musikken, skaber et veritabelt fyrværkeri!
Anna er en meget fysisk og udadvendt performer, der sprudler af spillelyst og energi. At se Anna spille klarinet er ligesom at se på en danser. Musikken understøttes i forbløffende grad af hendes kropssprog, hun former musikkens gestik uovertruffent. Hun har en sjælden evne til at skabe ægte musik ud af selv de mest abstrakte og komplicerede kompositioner.
Deborah er mere analytisk og meget klar og skarp. Hendes store force er det percussive og de skarpt optrukne rytmer, samt hendes evne til at se de store linjer i værkerne og derigennem forme dem med en høj grad af musikalsk logik. Hun mestrer blandt andet den klare, usentimentale sound, som er nødvendig i den ny musik. Hun formår at give det store instrument fysisk modspil – udover klarhed er der også både saft og kraft i Deborahs klaverspil.
KOMPONISTERNES MUSIKERE
At klettWood i høj grad er et "komponisternes ensemble" (hvilket absolut ikke udelukker at det også er publikums, tværtimod) illustrerer de to danske komponister Poul Ruders og Mogens Christensens kommentarer efter at deres respektive værker var blevet opført af duoen.
Poul Ruders:
"Efter at have hørt Anna Klett og Deborah Wood spille mit alt andet end lette stykke for klarinet og klaver "Throne", kunne jeg læne mig tilbage og sige til mig selv: "Jamen, det stykke er jo i de bedste hænder!". Anna Kletts virtuose smidighed og Deborah Woods indlevede akkompagnement gik i ét med stykkets indadvendte karakter. Det er dog karakteristisk for klettWood, at de to musikere kan omstille sig lynhurtigt og give los i hurtige og kraftfulde stykker. Der er alt mulig grund til at holde et vågent øje med klettWood".
Mogens Christensen:
"Hver for sig spiller de som engle, tilsammen som hele himmelhvælvets engleskarer. Her er der ingen tekniske hindringer, men nerve og verve, lyrik og drama samt ikke mindst så overstrømmende en musikalitet, at man ganske glemmer at det er ny musik, man hører... Den danske kammermusikscene blev meget rigere, da klettWood blev til".
(tekst: Jens Hørsving, januar 2003)
| home | | portræt | | koncerter | | kontakt | | pressen | | english | | français |